Frederik Hannibal Andersen er 24 år og bor i Virum. Han tager uddannelse i Digital Media på Roskilde Tekniske Skole. Som en del af sin uddannelse er han netop nu i praktik i Tanzania.

Praktik i Tanzania

Frederik Hannibal Andersen er 24 år og bor i Virum. Han tager uddannelse i digital mediaRoskilde Tekniske Skoles afdeling for medieuddannelser. Som en del af sin uddannelse er han netop nu i praktik i Tanzania.

Regnen vælter ned i Tanzania, for lige nu er det regntid, og vejene bliver på kort tid oversvømmet, når bygerne trækker ind over storbyen Dar Es Salaam. Det påvirker dog ikke Frederiks humør, for lige nu er han i gang med en oplevelse af de helt store. Den 28. december sidste år hoppede han ombord i en flyver, og tog i praktik i social organisation, Art In Tanzania. Her udfører 15 ansatte fx sociale projekter om undervisning, miljø og turisme i lokalsamfundet.

- Der er masser af tillid til mine evner. Lige nu sidder jeg fx og designer og tegner en skole i 3D, og det er en rigtig sjov opgave. Skolen for mindre børn skal ligge lige i nærheden. Når jeg er færdig, skal der indsamles og søges penge til at bygge den, fortæller Frederik.

Masser af udfordringer

De faglige udfordringer er der masser af, og da virksomheden skulle have lavet nogle videoer, fik Frederik stukket et kamera i hånden, og så var det bare i gang.

- Det er en sjov og anderledes måde at arbejde på. Nogle gange går det simpelthen over stok og sten, og uden begrænsninger. Andre gange er det helt ned i tempo, hvor fx tid og mødeaftaler nærmest synes ligegyldige. Det er en anden arbejdskultur, og det er sjovt. Men også til tider en test på tålmodighed, griner Frederik.

Tilfældig søgning

Det var lidt tilfældigt, at Frederik endte i Tanzania. Han blev inspireret af en vejleder på skolen, der fortalte om muligheden for at komme i praktik i udlandet. Derefter søgte han på nettet efter praktiksteder, og pludselig dukkede muligheden op.

- Jeg skrev til virksomhedsejeren, fordi jeg kunne se på hjemmesiden, at de gerne ville have elever. Han vendte hurtigt tilbage, og så gik det nemt og smidigt med at få uddannelsespapirerne på plads med Roskilde Tekniske Skole. Så manglede der lidt vaccinationer og en flybillet, og så af sted, siger Frederik.

Elever glade for praktik i udland

Elever der tager i praktik i udlandet er oftest glade for at komme af sted. Det fortæller vicedirektør på Roskilde Tekniske Skole, Connie Krukow.

- Elever der har været af sted har som regel nogle rigtig fantastiske oplevelser ud af at tage til udlandet under deres praktik. De kommer tilbage med fornyet selvtillid. Det giver også skolen en masse spændende input, som kan drages ind i undervisningen, når de er tilbage, siger hun.

Det gælder også Frederik, som kommer til Danmark for at fortsætte sin skole til oktober. Han regner med at tage endnu et ophold i udlandet, når han skal i praktik igen.

Vil du vide mere?

Praktik i udlandet - læs mere

Tag uddannelsen digital media - læs mere

Se billederne

Udskriv