Uddannelsesmesse - FREMTID MED MULIGHEDER 14/11 // Læs mere

Bygningssnedker

En bred uddannelse med træ

En bygningssnedker arbejder typisk i træ og fremstiller døre, vinduer og inventar. Du får en bred uddannelse, der gør, at du kan bestride flere forskellige jobs i byggebranchen. Du udlæres i en snedker-/tømrervirksomhed, hvor der er blevet anvendt de mest moderne byggematerialer. På skolen lærer du at anvende de nyeste tegneprogrammer (CAD) og avancerede maskiner samt får viden om energirenovering. Du nørder håndværktøjets finesser, og du lærer at tænke innovativt, så du er i stand til at bygge, renovere eller reparere alt i træ.

Bemærk: Snedkeruddannelsen opdeles pr. 1. juli 2018 i to uddannelser: bygningssnedker og møbelsnedker og orgelbygger.  

 Se også: bygningssnedker med eux

 

Start på grundforløb 1

- direkte fra 9./10. klasse
 16. januar
 7. august 2019
 se grundforløb 1 for adresser

Start på grundforløb 2

 22. oktober
 16. januar
 8. april
 7. august 2019
 se adresser og kort

Uddannelsesforløb

Uddannelsen består af et grundforløb 1, grundforløb 2 og et hovedforløb.

Eksempel på uddannelsesforløb:

Grafik, der viser forløbet på bygningssnedkeruddannelsen

Grafik, der forklarer grundforløb 1-2, hovedforløb og skoleperioder

Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport

Grundforløb 1: Fra 9. eller 10. klasse

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte på en fagretning på grundforløb 1, der varer 20 uger.

En fagretning giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.

Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2, der også varer 20 uger.

Fagretninger, som uddannelsen til bygningssnedker indgår i:

Grundforløb 2: Mere end et år efter folkeskolen

Hvis du afsluttede 9. eller 10. klasse for mere end et år siden, skal du starte direkte på grundforløb 2, der varer 20 uger.

Som et forsøg er grundforløb 1-målgruppen udvidet, så du kan søge om opstart i januar og august 2019, hvis du lever op til en række kriterier. Læs mere på under "Optagelse og adgangskrav - er du under 25 år".

Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne). Når du er startet på din uddannelse, vil du få vurderet dine kompetencer.

Hovedforløb - skole og praktik

Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem praktik- og skoleperioder. Længden af hovedforløbet varierer alt efter hvilket trin, du afslutter på, samt hvilket speciale du vælger.

Du kan vælge mellem følgende trin/specialer:

  • Bygningssnedker

Optagelse og adgangskrav

Tilmeld dig online på optagelse.dk:

 Vejledning til ansøgning på optagelse.dk

Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.

 Se startdatoer

Du skal have bestået folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve med mindst 02 i gennemsnit i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) - eller tilsvarende prøve. Du skal være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

 Optagelse og adgangskrav på eud


Jobmuligheder og videreuddannelse

Som bygningssnedker kan du få arbejde i en virksomhed, eller du kan starte din egen virksomhed. Bygningssnedkere arbejder typisk i snedker- og tømrervirksomheder, på byggepladser eller hos kunder i private hjem.

Med en bygningssnedkeruddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig til byggetekniker, bygningskonstruktør, designteknolog, energiteknolog, kort- og landmålingstekniker, arkitekt eller produktionsteknolog.


Vælg euxVælg eux

Vælg eux

Tag uddannelsen med eux og få fag på gymnasialt niveau, så du har bedre muligheder for at læse videre.
 Læs om eux
Vælg talentsporVælg talentspor

Vælg talentspor

Tag uddannelsen med talentspor og få en uddannelse på et højere niveau med plads til specialisering og faglig fordybelse.
 Læs om talentspor
PraktikPraktik

Praktik

Du skal selv finde en praktikplads, men skolens vejledere kan hjælpe dig på vej.
 Læs om praktik i Danmark og udlandet
ØkonomiØkonomi

Økonomi

SU (Statens Uddannelsesstøtte efter gældende regler) og elevløn.
 Læs om økonomi
Et sted at boEt sted at bo

Et sted at bo

Bo på skolehjem eller kostskole under uddannelsen eller find en ungdomsbolig.
 Læs mere

DERFOR
Statement - bygningssnedker
 De to andre gange jeg har deltaget, har jeg fået 2. pladsen, så det var dejligt at vinde. Vi har alle sammen brugt meget tid på at træne på rammen. Vores undervisere har haft rigtig meget tjek på, hvad vi skulle fokusere på, når vinduesrammen skulle helt på plads.

Frederik, bygningssnedker og vinder af DM i Skills 2016
ARTIKEL: 3. gang var lykkens gang
VIDEO: Mød Frederik, bygningssnedker fra Roskilde Tekniske Skole og vinder af DM i Skills 2016 og 2017, bronze ved EuroSkills2017 og Medaillon for Excellence. Hør ham fortælle om "det fede ved mit fag". (Video: SkillsDenmark)

Download


Undervisningsplan

Læs om de formelle krav til uddannelsen (undervisning, opbygning, prøver og eksamen):

 Se den lokale undervisningsplan på elevplan


Links

 Om uddannelsen til snedker (på UddannelsesGuiden)

 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningssnedker

 Om snedkeruddannelserne: www.blivsnedker.dk

 Om snedkeruddannelserne: www.snedkerudd.dk

 Om snedkeruddannelserne: www.snedkerakademiet.dk


Vi kan vejlede dig

Glenn Torp
Glenn Torp
Vejleder, Søndre Mellemvej 2-4
 46 300 400
 ue-byg@rts.dk
Mette Dalsgård
Mette Dalsgård
Vejleder, Søndre Mellemvej 2-4
 46 300 400
 ue-byg@rts.dk


Du starter din uddannelse (grundforløb 2) på

 Roskilde Tekniske Skole
 Søndre Mellemvej 2-4 • 4000 Roskilde
 Google Maps    rejseplanen.dk

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400
 Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
 Fredag kl. 8.00-14.00

 rts@rts.dk
 Find medarbejder

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874