Landbrugsuddannelsen
Bliv landmand - planter, husdyr eller økologi
Som landmand arbejder du med husdyr og dyrkning af afgrøder. En vigtig del af arbejdet går ud på at planlægge arbejdet med dyrene og landbrugsarealet, at kende til gældende lovgivning og at udføre arbejdet på bedriften. I planteavlen skal maskinerne vedligeholdes og markarbejdet udføres. Ved dyrehold skal der fodres, renholdes, sygdomsforebygges, avlsplanlægges og sælges af udbyttet. På landbrugsuddannelsen lærer du det hele.
Overvej landbrugsuddannelsen med eux = student og faglært
5. august
13. januar (mulighed for 10 ugers studenterforløb)
Start grundforløb 1 den 5. august
På landbrugsuddannelsen kan du specialisere dig som:
- landbrugsassistent (trin 1)
- landmand - planter
- landmand - husdyr
- landmand - økologi
- jordbrugsmaskinfører *
- produktionsleder (landbrugets lederuddannelse)
- agrarøkonom (landbrugets lederuddannelse)
Du kan tage næsten alle specialer på Landbrugsskolen Sjælland, Høng.
* Landbrugsskolen Sjælland udbyder ikke specialet jordbrugsmaskinfører / eux-jordbrugsmaskinfører. Du skal derfor fortsætte din uddannelse på en anden skole. På erhvervsuddannelseskortet kan du se, hvilke skoler der udbyder hovedforløbet på specialet.
Fagretning, som er rettet mod landbrugsuddannelsen:
Andre fagretninger, der er rettet mod landbrugsuddannelsen:
Grundforløb 1: For dig, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse
Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger (½ skoleår). Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.
Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2.
På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.
Grundforløb 2: For dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt dig, der har afsluttet grundforløb 1
Grundforløb 2 er for dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1.
Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du søge direkte ind på grundforløb 2. Det kan du efter udløbet af det kalenderår, hvor du er gået ud af skolen, dvs. fra og med januar.
De to første år efter, at du er gået ud af skolen, kan du også vælge at starte på grundforløb 1 og derefter fortsætte på grundforløb 2.
Hvis der går mere end to år efter 9. eller 10. klasse, skal du altid springe grundforløb 1 over og starte på grundforløb 2.
Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår).
Har du en gymnasial eksamen, biologi på mindst F-niveau samt kørekort til bil eller traktor tager grundforløbet kun 10 uger.
Er du over 25 år?
Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne), hvor du bliver voksenlærling. Når du er startet på grundforløb 2, vil du få vurderet dine kompetencer.
Hovedforløb - skole og oplæring
Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleperioder og oplæring i en virksomhed i Danmark eller udlandet.
Hovedforløbets varighed afhænger af dit uddannelsesvalg.
En landmand kan arbejde som ansat eller selv drive en gård. Nogle landmænd arbejder på maskinstationer, som udfører markarbejdet for andre.
Med en landbrugsuddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig til produktionsleder eller agrarøkonom gennem landbrugets lederuddannelse, til jordbrugsteknolog eller have- og parkingeniør.
Download
Links
Om landbrugsuddannelsen (på UddannelsesGuiden)
Bekendtgørelse om landbrugsuddannelsen
Om landbrugsuddannelsen: på www.jordbrugetsuddannelser.dk
Se den lokale undervisningsplan
Optagelse og adgangskrav
Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.
Få hjælp til ansøgning
Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)
Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.
Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale
- Du skal have min. 02 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen i 2018 eller derefter, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen før 2018, skal du have afsluttet folkeskolen
- Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Opfylder du ikke kravene, kan du deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.
Har du indgået en uddannelsesaftale med et godkendt lærested (og afsluttet folkeskolen), så kontakt skolen: 46 300 400
Vejleder, Vilvorde, Køgevej 131 og Landbrugsskolen Sjælland, Roskilde
2574 0310
ue-vil@rts.dk
Vejleder, Vilvorde, Køgevej 131 og Landbrugsskolen Sjælland, Roskilde
2574 0310
ue-vil@rts.dk
Ledreborg Allé 50 • 4000 Roskilde
Google Maps rejseplanen.dk
Bustransport til/fra Roskilde St.