Digital media-uddannelsen - multimedie integrator og multimedie animator

Digital media

Bliv multimedie integrator eller multimedie animator | vælg digital media uddannelsen

Digital Media handler om kommunikation og brugen af digitale medier i alle afskygninger. Uddannelsen er for dig der kan og vil noget med computere og deres programmer, men som også vil anvende denne viden kreativt i alle mulige sammenhænge i forhold til digital kommunikation. Du skal have lyst og evner til at lave digitale kommunikations­løsninger for virksomheder eller det offentlige - eller hvem der nu skal have et budskab formidlet til andre mennesker. 

Som multimedie integrator lærer du at designe, producere og vedligeholde grafik i skærmbaserede produktioner, samt at integrere lyd, video, grafik og tekst i digitale miljøer. Multimedie integratoren kan også opsætte serverne, hvor programmerne skal hentes og afvikles.

Forskellen mellem rigtige fotografiske billeder på en film og 3d-modellering og animation på en computer bliver usynlig, hvis multimedie animatoren kan sit håndværk. Som multimedie animator lærer du at styre avanceret modellering og animation. Og 3d-animation bevæger sig også hastigt ind i almindelige tv-, video- og filmproduktioner - og måske mest udpræget i reklamefilm og musikvideoer.


Start grundforløb 2 i Roskilde

13. januar - ansøgningsfrist 25. oktober 2024 kl. 12


Start grundforløb 1 den 5. august


Artikel: En del af teamet fra dag ét
 Lucas Bjerre gik i 8. klasse og var temmelig træt af skolen. Han skulle til at finde et sted at være på brobygning (erhvervspraktik), men havde ikke rigtig nogen særlig klar idé om, hvad han egentlig ville efter skolen.

Lucas, elev på digital media, startede via mesterlære
ARTIKEL: En del af teamet fra dag ét


Uddannelsesforløb på eud

Uddannelsesforløb på erhvervsuddannelser kan se forskellige ud alt efter hvilke trin/specialer du vælger på hovedforløbet.

Se grafik med eksempel på uddannelsesforløb nedenfor.

På digital media-uddannelsen kan du specialisere dig som:

  • multimedie integrator
  • multimedie animator

Du kan tage alle specialer på Roskilde Tekniske Skole.

Grafik, der viser forløbet på uddannelsen digital media - multimedie integrator

Grafik, der viser forløbet på uddannelsen digital media - multimedie animator

Grafik, der forklarer grundforløb 1-2, hovedforløb og skoleperioder


Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af et grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb. Skal du starte på grundforløb 1, skal du vælge en fagretning.

Fagretninger, som er rettet mod uddannelsen digital media:

Grundforløb 1: For dig, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger (½ skoleår). Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.

Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2.

På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.

Grundforløb 2: For dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt dig, der har afsluttet grundforløb 1

Grundforløb 2 er for dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1.

Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du søge direkte ind på grundforløb 2. Det kan du efter udløbet af det kalenderår, hvor du er gået ud af skolen, dvs. fra og med januar.

De to første år efter, at du er gået ud af skolen, kan du også vælge at starte på grundforløb 1 og derefter fortsætte på grundforløb 2.

Hvis der går mere end to år efter 9. eller 10. klasse, skal du altid springe grundforløb 1 over og starte på grundforløb 2.

Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår).

Er du over 25 år?

Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne), hvor du bliver voksenlærling. Når du er startet på grundforløb 2, vil du få vurderet dine kompetencer.

Hovedforløb - skole og oplæring

Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleperioder og oplæring i en virksomhed i Danmark eller udlandet.

Hovedforløbets varighed afhænger af dit uddannelsesvalg.

 

 

Hvor kan jeg arbejde - og kan jeg læse videre?

Som multimedie integrator eller multimedie animator bliver du typisk ansat i multimedievirksomheder, web-bureauer eller i større virksomheders kommunikations- og informationsafdelinger. Du kan fx blive ansat grafisk designer, animator eller grafiker.

Med en digital media-uddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig i grafisk kommunikation, medieproduktion og ledelse, designteknolog, e-designer eller til multimediedesigner.


Alt det praktiske

OplæringOplæring

Oplæring

Du skal selv finde en læreplads, men skolens vejledere kan hjælpe dig på vej.
 Læs om oplæring i Danmark og udlandet
ØkonomiØkonomi

Økonomi

SU og elevløn, når du får uddannelsesaftale.
 Læs om økonomi
Et sted at boEt sted at bo

Et sted at bo

Bo på skolehjem / kostskole under uddannelsen eller find en ungdomsbolig.
 Læs mere


Download


Links

 Om uddannelsen til digital media (på UddannelsesGuiden)

 Bekendtgørelse om digital media uddannelsen

Læs om de formelle krav til uddannelsen (undervisning, opbygning, prøver og eksamen):
 Se den lokale undervisningsplan


Optagelse og adgangskrav

Bemærk, der er særlige regler for optagelse på denne uddannelse udover de generelle adgangskrav, som du kan læse om nedenfor.

Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.

Få hjælp til ansøgning

 Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)

Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.

Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale

  • Du skal have min. 02 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
  • Hvis du afsluttede folkeskolen i 2018 eller derefter, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • Hvis du afsluttede folkeskolen før 2018, skal du have afsluttet folkeskolen
  • Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Opfylder du ikke kravene, kan du deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.

Har du indgået en uddannelsesaftale med et godkendt lærested (og afsluttet folkeskolen), så kontakt skolen:  46 300 400

 Optagelse og adgangskrav på eud

Specielt for digital media (grundforløb 2)

Har du en uddannelsesaftale?

Har du uddannelsesaftale med en godkendt oplæringsvirksomhed, er du sikret optagelse på grundforløb 2.

Har du ikke en uddannelsesaftale?
Søg en kvoteplads

Har du ikke en uddannelsesaftale med en godkendt oplæringsvirksomhed, kan du søge en kvoteplads. Der er kvote for, hvor mange elever uden læreplads der kan optages på grundforløb 2.

Når du ansøger om optagelse på grundforløb 2, skal du:
  1. Ansøge via optagelse.dk
  2. Vedhæfte en kort (max. en halv side tekst) motiveret ansøgning: hvorfor skal netop du være digital media-elev?

Søg i god tid...

Datoer ifbm. opstart januar 2025:
  • Ansøgningsfrist: Søg i god tid, da vi fordeler kvotepladserne fra den 25. oktober 2024
  • Optagelsessamtaler afholdes i uge 46-47
  • Ansøgerne får tilsendt svar uge 48

Når du har søgt...

Når du har søgt, vurderer vi, om du indkaldes til en optagelsessamtale på skolen. Ansøgerne får tilsendt svar i e-Boks, om de optages eller ej, efter samtalen er afholdt.

Kontakt en vejleder på 46 300 400 og få mere at vide.
 


Vi kan vejlede dig

Henrik Troelsen
Henrik Troelsen
Vejleder, Pulsen 8
 2574 0312
 cmkvejleder@rts.dk
Mette Dalsgård
Mette Dalsgård
Vejleder, Pulsen 8
 2574 0312
 cmkvejleder@rts.dk


Du starter dit grundforløb 2 på

Logo - Roskilde Tekniske Skole
 Roskilde Tekniske Skole
 Pulsen 8 • 4000 Roskilde
 Google Maps    rejseplanen.dk

 

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400

 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

Forårets helligdage:
Påske 25-27. marts kl. 8-12 og 28-29. marts lukket
1. maj: kl. 8-12
Kr. Himmelfart 9-10. maj lukket
Grundlovsdag 5. juni kl. 8-12

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874