Henrik Lysemose Jensen er ny forstander på Landbrugsskolen Sjælland i Høng pr. 15. september 2016.

Ny forstander på Landbrugsskolen Sjælland i Høng

Henrik Lysemose Jensen er ansat som forstander på Landbrugsskolen Sjælland i Høng pr. 15. september 2016.

Henrik Jensen har siden 2009 været ansat på Landbrugsskolen Sjælland i Høng som idræts- og planteavlslærer. Ud over at være underviser er Henrik koordinator på 2 hovedforløb og har samtidig stået for diverse udviklingsopgaver, senest som primusmotor i udviklingen af talentarbejdet.

Henrik Jensen er 38 år, uddannet agrarøkonom og har en bred erfaring fra landbruget og fra idrættens verden. Således er Henrik Jensen selvstændig landmand og driver 280 ha planteavlsbrug. Arbejdet som selvstændig landmand må dog vige til fordel for forstanderjobbet, selv om Henrik Jensen beholder sin gård i Kirke Stillinge ved Slagelse.

Med Henrik som ny forstander har skolen fået en leder der er parat til at møde de nye udfordringer på landbrugsuddannelsen. Det er f.eks. et voksende elevtal, manglende plads, store byggesager, fokus på ressourceudnyttelsen og et stærkt ønske om at markere skolen som der, hvor man uddanner de bedst kvalificerede landmænd og ledere til landbruget.

Yderligere spørgsmål

  • Kommende forstander:
    Henrik Lysemose Jensen, telefon 20150307
  • Uddannelseschef, Roskilde Tekniske Skole: 
    Niels-Ole Vibo Jensen, telefon 22686793

Med venlig hilsen

Karl-Åge Hornshøj Poulsen, 
Landbrugsskolen Sjælland 

Se billedet

Udskriv