Skills Stafet

For 8. klasse

Sjove konkurrencer og indblik i uddannelser

Skills Stafet er et tilbud til dig, der er elev i 8. klasse i folkeskolen. Du skal sammen med dine klassekammerater konkurrere på tid om at løse små, praktiske opgaver, der hver afspejler et uddannelsesområde på en erhvervsuddannelse. 


Hvad får eleverne ud af det?

Alle deltagende klasser får en dag med praktisk indblik i en række erhvervsuddannelser. De får snuset til en ny faglighed og får samtidig gode oplevelser og underholdning i øjenhøjde. Eleverne møder desuden erhvervsskoleelever, der fortæller om deres uddannelse.

Hvad går det ud på?

Skills Stafet er en konkurrence mellem Roskilde og omegns 8. klasser. Hver klasse deles op i små grupper og skal konkurrere om at løse små, praktiske opgaver, der hver afspejler et uddannelsesområde på teknisk skole, handelsskolen, sosu eller htx (teknisk gymnasium).

Øvelserne kan være alt fra ”Stable mursten” til ”Gråtoneskala” og "Gæt en praktikplads". De bedste hold på dagen hyldes afslutningsvis og får præmier for deres præstation.

I alt deltager over 1500 lokale folkeskoleelever årligt i Skills Stafetten på Roskilde Tekniske Skole. 

Nyheder, billeder og video fra Skills Stafet 2016

Mest for folkeskolelærere og UU-vejledere

Skills Stafetten kan indgå i skolens undervisning i Job og uddannelse.  

Roskilde Tekniske Skole byder på frokost til alle elever og lærere.

Inden afholdelsen skal klassen opdeles i hold á 3 personer indeholdende både drenge og piger. Er der flere end 24 elever i klassen, fordeles eleverne, så de fungerer som reserve på et 3-mandshold.

Eksempel: Ved en klasse på 26 elever dannes 6 hold á 3 personer og 2 hold á 4 personer.

Arrangeres af

Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Handelsskole, SOSU Sjælland, ZBC Roskilde og UU Roskilde.

Hvor, hvornår og tilmelding

Skills Stafet afholdes i september/oktober hvert år og kan bookes af folkeskoler. Kontakt din lokale UU-vejleder.

I 2017 afholdes Skills Stafetten i dagene 13. til 19. september.

Skills Stafet afholdes på: 
Roskilde Tekniske Skole
Pulsen 2-4, 4000 Roskilde

Få mere at vide...

Jacob Christiansen
Jacob Christiansen
Kommunikationschef
 22686790
 jac@rts.dk

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400

Fra 3. til 30. juli:
 Mandag-fredag kl. 8.00-12.00

Fra 31. juli:
 Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
 Fredag kl. 8.00-14.00

 rts@rts.dk
 Find medarbejder

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874