Beslagsmed

Den bedste pleje af hove og beslag

En beslagsmed arbejder med hestesko. På skolen lærer du at beskære hestens hove, smede hestesko af jern og slå dem på hestens hove med søm.

Som beslagsmed lærer du at omgås heste, så de forbliver rolige, mens du slår skoene på dem. En vigtig del af arbejdet går ud på at rette skoene til, så de passer nøjagtig til hestens hove. Hvis skoen ikke passer, kan hesten få skader.

En beslagsmed kan arbejde på et smedeværksted, en travbane eller starte egen virksomhed.

Du skal lære om heste, deres anatomi og forhold omkring deres sundhed. Du får et grundigt kendskab til arbejdet med at beskære dyrenes hove og lærer at fremstille sygebeslag ved sene- og ledbåndskader. Endelig lærer du at lave de forskellige former for smedearbejde, der indgår ved fremstilling og tilpasning af hestesko.

 

Start på grundforløb 1

- direkte fra 9./10. klasse
 8. august
 16. januar 2019
 se grundforløb 1 for adresser

Start på grundforløb 2

 8. august
 22. oktober
 16. januar 2019
 8. april 2019
 se adresser og kort

Uddannelsesforløb

Uddannelsen består af et grundforløb 1, grundforløb 2 og et hovedforløb.

Eksempel på uddannelsesforløb:

Grafik, der viser forløbet på uddannelsen til beslagsmed

Grafik, der forklarer grundforløb 1-2, hovedforløb og skoleperioder

Hovedområde: Teknologi, byggeri og transport

Grundforløb 1: Fra 9. eller 10. klasse

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte på en fagretning på grundforløb 1, der varer 20 uger.

En fagretning giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.

Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2, der også varer 20 uger.

Fagretninger, som beslagsmeduddannelsen indgår i:

Grundforløb 2: Mere end et år efter folkeskolen

Hvis du afsluttede 9. eller 10. klasse for mere end et år siden, skal du starte direkte på grundforløb 2, der varer 20 uger.

Som et forsøg er grundforløb 1-målgruppen udvidet, så du kan søge om opstart i august 2018, hvis du lever op til en række kriterier. Læs mere på under "Optagelse og adgangskrav - er du under 25 år".

Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne). Når du er startet på din uddannelse, vil du få vurderet dine kompetencer.

Hovedforløb - skole og praktik

Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem praktik- og skoleperioder. Længden af hovedforløbet varierer alt efter hvilket trin, du afslutter på, samt hvilket speciale du vælger.
 
Du kan vælge mellem følgende trin/specialer på beslagsmeduddannelsen :

  • beslagsmed

Efter endt grundforløb skal du fortsætte din uddannelse på en teknisk skole, der udbyder beslagsmeduddannelsen som hovedforløb. Roskilde Tekniske Skole udbyder desværre ikke hovedforløbet på uddannelsen.


Optagelse og adgangskrav

Tilmeld dig online på optagelse.dk:

 Vejledning til ansøgning på optagelse.dk

Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.

 Se startdatoer

Du skal mindst have 02 i gennemsnit i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve eller tilsvarende prøve. Du skal være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

 Optagelse og adgangskrav på eud

Specielt for beslagsmedeuddannelsen

Fra 1. januar 2018 er der indført adgangsbegrænsning på grundforløb 2.

Har du uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, er du sikret optagelse på grundforløb 2.

Har du ikke en uddannelsesaftale, kan du søge en kvoteplads. Du skal ansøge via optagelse.dk

Når du har søgt, vurderer vi, om du indkaldes til en optagelsessamtale på skolen. Optagelsessamtaler afholdes fra ultimo november. Ansøgerne får tilsendt svar, om de optages eller ej, efter samtalen er afholdt.

Kvotepladserne tildeles løbende frem til uddannelsesstart i januar. Søg derfor optagelse i god tid, mens der stadig er pladser tilbage!

Kontakt en vejleder på 46 300 400, hvis du vil vide mere.


Jobmuligheder og videreuddannelse

Som beslagsmed vil du arbejde på rideskoler, stutterier og hos alle de private hesteejere. Faget er meget lille, og der uddannes ganske få årligt, så der er gode beskæftigelsesmuligheder.

Med en beslagsmeduddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig til driftteknolog offshore, produktionsteknolog og eksport og teknologi.


Uden euxUden eux

Uden eux

Der er ikke mulighed for eux på denne uddannelse.
 Læs om eux
PraktikPraktik

Praktik

Du skal selv finde en praktikplads, men skolens vejledere kan hjælpe dig på vej.
 Læs om praktik
ØkonomiØkonomi

Økonomi

SU (Statens Uddannelsesstøtte efter gældende regler) og elevløn.
 Læs om økonomi
Et sted at boEt sted at bo

Et sted at bo

Bo på skolehjem eller kostskole under uddannelsen eller find en ungdomsbolig.
 Læs mere

Download


Undervisningsplan

Læs om de formelle krav til uddannelsen (undervisning, opbygning, prøver og eksamen):

 Se den lokale undervisningsplan på elevplan


Links

 
 Om beslagsmeduddannelsen (på UddannelsesGuiden)

 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed


Vi kan vejlede dig

Brian Sparre
Brian Sparre
Vejleder, Pulsen 2
 46 300 400
 bro@rts.dk
Michael Nørholt
Michael Nørholt
Vejleder, Pulsen 2
 46 300 400
 mnoe@rts.dk


Du starter din uddannelse (grundforløb 2) på

 Roskilde Tekniske Skole
 Pulsen 2 • 4000 Roskilde
 Google Maps    rejseplanen.dk

Efter endt grundforløb skal du fortsætte din uddannelse på en teknisk skole, der udbyder beslagsmeduddannelsen som hovedforløb. Roskilde Tekniske Skole udbyder desværre ikke hovedforløbet på uddannelsen.

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400
 Mandag-torsdag kl. 8.00-15.30
 Fredag kl. 8.00-14.00

 rts@rts.dk
 Find medarbejder

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874