Anlægsgartneruddannelsen - anlægsteknik plejeteknik

Anlægsgartner

En anlægsgartner udfører, plejer og vedligeholder grønne områder. Du skaber anlæg og anvender træer, buske og andre planter korrekt. Du lægger fliser og sætter sten, og som en vigtig del af arbejdet bruges håndredskaber og maskiner, såsom minilæsser, gravemaskine og småmaskiner. 

 Overvej anlægsgartner med eux = student og faglært


Start grundforløb 2 i Roskilde

9. april

5. august

21. oktober

13. januar


Start grundforløb 1 den 5. august

Start grundforløb 2 i Valby

5. august

13. januar


Start grundforløb 1 den 5. august


VIDEO: Malou startede på anlægsgartneruddannelsen i oktober. I videoen er hun til grundforløbsprøve - klar til at tage det næste skridt på den uddannelse, hvor hun føler, at hun er "landet på den rette hylde".
(Video: Roskilde Tekniske Skole).
VIDEO: Kenneth har netop færdiggjort svendeprøven på anlægsgartneruddannelsen og har fået sit svendebrev. Han fortæller her om svendestykket og det spændende ved at være anlægsgartner.
(Video: Roskilde Tekniske Skole).


Uddannelsesforløb på eud

Uddannelsesforløb på erhvervsuddannelser kan se forskellige ud alt efter hvilke trin/specialer du vælger på hovedforløbet.

Se grafik med eksempel på uddannelsesforløb nedenfor.

På anlægsgartneruddannelsen kan du specialisere dig som:

  • anlægsgartner - anlægsteknik (grå)
  • anlægsgartner - plejeteknik (grøn)

Du kan tage alle specialer på Roskilde Tekniske Skole.

Grafik, der viser forløbet for uddannelsen til anlægsgartner - med speciale i anlægsteknik eller plejeteknik

Grafik, der forklarer grundforløb 1-2, hovedforløb og skoleperioder 


Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af et grundforløb 1 og/eller grundforløb 2 samt et hovedforløb. Skal du starte på grundforløb 1, skal du vælge en fagretning.

Fagretninger, som er rettet mod uddannelsen anlægsgartner:

Grundforløb 1: For dig, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger (½ skoleår). Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.

Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2.

På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.

Grundforløb 2: For dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt dig, der har afsluttet grundforløb 1

Grundforløb 2 er for dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1.

Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du søge direkte ind på grundforløb 2. Det kan du efter udløbet af det kalenderår, hvor du er gået ud af skolen, dvs. fra og med januar.

De to første år efter, at du er gået ud af skolen, kan du også vælge at starte på grundforløb 1 og derefter fortsætte på grundforløb 2.

Hvis der går mere end to år efter 9. eller 10. klasse, skal du altid springe grundforløb 1 over og starte på grundforløb 2.

Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår).

Er du over 25 år?

Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne), hvor du bliver voksenlærling. Når du er startet på grundforløb 2, vil du få vurderet dine kompetencer.

Hovedforløb - skole og oplæring

Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleperioder og oplæring i en virksomhed i Danmark eller udlandet.

Hovedforløbets varighed afhænger af dit uddannelsesvalg.


VIDEO: Peter er ved at uddanne sig til anlægsgartner. Han er super glad for at gå hos os - hør hvorfor.
(Video: Roskilde Tekniske Skole).
VIDEO: Anlægsgartner i Norge. Mød Emil, der er i praktik i Tivoli, men også har været i Norge i ca. to år af sin uddannelse.
(Video: Roskilde Tekniske Skole).


Hvor kan jeg arbejde - og kan jeg læse videre?

Som anlægsgartner kan du blive ansat i private virksomheder eller i det offentlige. Du har også mulighed for at etablere egen virksomhed.

Med en anlægsgartneruddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig til jordbrugsteknolog, urban landskabsingeniør, skov- og landskabsingeniør eller landskabsarkitekt.


Alt det praktiske

Vælg euxVælg eux

Vælg eux

Tag uddannelsen med eux og få gymnasiefag, så du har bedre muligheder for at læse videre.
 Læs om eux
OplæringOplæring

Oplæring

Du skal selv finde en læreplads, men skolens vejledere kan hjælpe dig på vej.
 Læs om oplæring i Danmark og udlandet
ØkonomiØkonomi

Økonomi

SU og elevløn, når du får uddannelsesaftale.
 Læs om økonomi
Et sted at boEt sted at bo

Et sted at bo

Bo på skolehjem / kostskole under uddannelsen eller find en ungdomsbolig.
 Læs mere


Download 


Links

 Om uddannelsen anlægsgartner (på UddannelsesGuiden)

 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsgartner

 Hvordan kan du skabe en karriere fra anlægsgartner til urban landskabsingeniør til landskabsarkitekt? Om anlægsgartner, greenkeeper og groundsman: www.grønnekarriereveje.dk

 Om anlægsgartner, greenkeeper og groundsman: www.blivanlaegsgartner.dk

Læs om de formelle krav til uddannelsen (undervisning, opbygning, prøver og eksamen):
 Se den lokale undervisningsplan


Optagelse og adgangskrav

Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.

Få hjælp til ansøgning

 Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)

Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.

Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale

  • Du skal have min. 02 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
  • Hvis du afsluttede folkeskolen i 2018 eller derefter, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • Hvis du afsluttede folkeskolen før 2018, skal du have afsluttet folkeskolen
  • Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Opfylder du ikke kravene, kan du deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.

Har du indgået en uddannelsesaftale med et godkendt lærested (og afsluttet folkeskolen), så kontakt skolen:  46 300 400

 Optagelse og adgangskrav på eud


Vi kan vejlede dig

Inger Nørremark
Inger Nørremark
Vejleder, Vilvorde, Køgevej 131
 2574 0310
 ue-vil@rts.dk
Lisbeth Gothil Hansen
Lisbeth Gothil Hansen
Vejleder, Vilvorde, Køgevej 131
 2574 0310
 ue-vil@rts.dk


Du starter dit grundforløb 2 på

Logo - Roskilde Tekniske Skole

 

 

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400
 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874